Søgeordsanalyse priseksempler
Her gennemgår jeg prisen på en af de opgaver, der altid medfølger i opstarten af et SEO-projekt.
Forfatter: Jacob Petersen. Senest opdateret 12. marts 2024.
Hvad koster en søgeordsanalyse typisk?
Jeg har set priser på søgeordsanalyser på alt fra 2.500 kroner til 30.000 kroner. Den dyreste søgeordsanalyse, jeg har udført, kostede 15.000, og den billigste, jeg har udført, kostede 3.000 kroner (alt ex. Moms).
Med så stort et prisspænd skal vi naturligvis have konkretiseret, hvad der præcist indgår i en søgeordsanalyse – og hvordan det arbejde kan variere så markant.
Hvad indgår i arbejdet med en søgeordsanalyse?
Det typiske arbejde er følgende:
- Den første grovsortering af relevante søgeord. Her indgår en generel brainstorm (hvilke søgeord kunne vi tænke, er relevante?), samt konkurrentanalyse (hvad rangerer konkurrenterne på?)
- Derefter kigges der på søgeintentionen. Er de søgeord, vi har fundet, overhovedet relevante for virksomheden? Søgeintentionen findes ved at google søgeordene.
- Derefter kigges på konkurrenceniveauet. Er de søgeord, vi har tilbage, overhovedet til at konkurrere på? Dette gøres ved at google søgeordene og vurdere styrken af de øverste resultater.
- Til sidst sammenholdes intention, forretningsrelevans, konkurrenceniveau og søgevolumen. De bedste søgeord er dem, der har høj forretningsrelevans, lav konkurrence og høj søgevolumen.
- En prioriteret liste af søgeord præsenteres til kunden, og de bedste søgeord udvælges endeligt sammen med kunden.
Som vi kan se i det ovenstående, er der meget manuelt arbejde, der stiger markant, alt afhængigt af mængden af søgeord, kunden vil arbejde med. Derfor er søgeordsanalyser til store virksomheder med ambitiøse strategier typisk markant dyrere end til små virksomheder med mindre ambitiøse strategier.
Og derfor kan prisen variere så markant.
To priseksempler på søgeordsanalyse
Her følger to priseksempler, hvor opgaverne er outlinet:
1: Lille virksomhed (f.eks. en lokal café)
Pris: 4.500 kroner ex. moms
- Grovsortering af relevante søgeord baseret på brainstorm og konkurrentanalyse.
- Analyse af søgeintention for at sikre relevans, samt evaluering af konkurrenceniveauet for de udvalgte søgeord.
- Sammenfatning af prioritetsliste med søgeord og enkel præsentation for kunden.
- Typisk udvælges 8-12 primære søgeord til det videre arbejde.
Stor virksomhed (f.eks. en national detailkæde):
Pris: 19.000 kroner ex. moms
- Omfatter grundig grovsortering af en bred vifte af relevante søgeord og dybdegående konkurrentanalyse.
- Dybdegående analyse af søgeintention og evaluering af konkurrenceniveauet for en større mængde søgeord.
- Sammenfatning af omfattende prioritetsliste med søgeord og dybdegående præsentation for kunden.
- Udvælgelse af de mest relevante søgeord i samarbejde med kunden.
- Typisk udvælges 35-50 primære søgeord til det videre arbejde.
Den lille virksomhed har mere begrænsede ressourcer og behov, mens den store virksomhed har større omfang og kompleksitet i sine krav til søgeordsanalysen, og det afspejles i prisen.