Det ultimative overblik over danske SEO-priser
Udforsk enkle og konkrete priseksempler på SEO-arbejde, så du kan se nøjagtigt, hvad SEO bør koste.
SEO-pris: stor virksomhed
SEO til store virksomheder kan qua størrelsen indebære mange ting, men noget arbejde går ofte igen. Udforsk et konkret priseksempel herunder.
SEO-pris: lille virksomhed
SEO til små virksomheder er ofte en balancegang mellem at arbejde for et lavt budget og samtidig skabe værdi. Udforsk konkret priseksempel herunder.
Hvad koster SEO? Og hvad BØR det koste?
I 2024 koster SEO alt mellem 500 kroner og +100.000 kroner om måneden.
Meget upræcist – og helt sikkert ikke det svar, du umiddelbart leder efter. Jeg ved det godt.
Men det er ikke desto mindre sandheden.
For virksomheders ambitionsniveau kan være alt lige fra at ville være landsdækkende markedsleder – til ‘blot’ at kunne forsørge sig selv. Og til det følger vidt forskellige SEO-behov.
Nemlig.com har helt andre forretningsmål end den lokale grønthandler. Og derfor skal marketingstrategien – herunder SEO-indsatserne – naturligvis også være meget forskellige.
Så prisen på SEO varierer. Meget.
Men selvom jeg skrev øverst, at SEO kan koste helt ned til 500 kroner om måneden, vil jeg allerede nu anbefale dig aldrig at købe SEO til så billige penge. Uanset din virksomhedsstørrelse.
Til de penge er der simpelthen ikke tid nok til at skabe tilstrækkelig værdi for din virksomhed.
Baseret på mine erfaringer skal SEO koste min. 4.000 kroner om måneden for at kunne skabe forretningsværdi. Men den endelige pris, der passer til netop dit behov, vil altid afhænge af din virksomhedstype og forretningsmål.
Netop derfor har jeg skabt denne hjemmeside, så du kan gå på opdagelse i konkrete priseksempler. Og forhåbentligt finde et, din virksomhed kan spejle sig i.
Følg knappen herunder og start evt. med at dykke ned i, hvordan du indhenter tilbud på SEO.
Denne hjemmeside er skabt for at skabe gennemsigtighed omkring priser på SEO. Siden er udarbejdet af SEO-konsulent Jacob F. H. Petersen, der bruger insiderviden om branchen og uafhængige undersøgelser som baggrund for prisinformationerne.
Læs mere om sidens formål herunder.