Hvem står bag SEO-priser?

En erfaren SEO-konsulent, der oplever, at kunderne mangler indsigt i prissætningen på SEO, der kan være en svær ydelse at gennemskue.

Manden bag SEO-priser

Jeg hedder Jacob F. H. Petersen og er selvstændig SEO- og kommunikationskonsulent. Til daglig driver jeg virksomheden Scribus.dk.

Jeg er uddannet Cand.Mag.IVK og har drevet min konsulentvirksomhed siden 2019. 

I løbet af den tid har jeg rådgivet kunder i alle typer brancher og alle størrelsesordener – fra omsætning på under en million om året til over en milliard.

Derfor har jeg på egen hånd oplevet, hvordan prisen på SEO for mine kunder kan variere kraftigt – alt afhængigt af kundens behov.

Jeg får desuden jævnligt kundehenvendelser, der kun efterspørger en pris på SEO – uden de egentlig ved, hvad de reelt efterspørger en pris på. For ingen kan give et retvisende SEO-tilbud, hvis de ikke kender kundens forretning. 

Og derfor har jeg skabt SEO-priser.dk. For at skabe gennemsigtighed og åbenhed om prisen på grisen.

SEO-indkøberens guide

Missionen er at give virksomhederne et konkret opslagsværk, hvor de på egen hånd kan søge information om prisen på SEO. 

Det skal være nemmere at forstå, hvad man betaler for, når man køber SEO. Derfor er der i hvert priseksempel både taget udgangspunkt i en konkret virksomhed – ligesom de konkrete arbejdsopgaver er beskrevet.

Jeg taler alt for ofte med virksomheder, som har en form for SEO-abonnement, men ikke aner, hvad pengene går til. 

Altså ved de ikke, hvilke opgaver deres SEO-udbyder laver.

Det er ikke kun konsulentens/bureauets skyld. For kunden skal også være bedre til at spørge ind. Kræve svar. Få styr på de opgaver, der skal løses.

Men hovedparten af ansvaret ligger selvfølgelig hos dem, der sælger SEO.

For sandheden er, at mange bureauer har alt for meget fokus på salgs-delen. Og for lidt fokus på rådgivningsdelen. Forklaringsdelen. SEO-delen.

På denne hjemmeside får du et overblik over, hvad SEO skal koste. Hvad du får for prisen. Og hvilke opgaver, der skal løses for at opnå SEO-succes. 

Har du spørgsmål til prisen på SEO?

Så ræk gerne ud. Jeg hjælper dig gerne på vej.

Måske har du brug for et kig på et konkret SEO-tilbud, du har fået – eller måske vil du bare vide, hvad du ca. skal betale for SEO.

Hvis jeg oplever, at nogle spørgsmål stilles hyppigt, kan det også give mig inspiration til nye eksempler, der deles på denne hjemmeside. 

Klik på knappen nedenfor for at se mine kontaktinfo.